Tilbage til forsiden
Tilmeld Nyhedsmail
Logotransportnyhederne

transportnyhederne

Tre ud af fire busser er fra en kinesisk producent

Siden 1. januar er der blevet nyregistreret 275 busser over 7 tons totalvægt i Danmark. Ifølge tal fra Bilstatistik.dk var 205 af busserne leveret af en kinesiske producent. Det svarer til 74,5 procent

2026-07-16 05:16

Togoperatør sælger flere billetter med direkte forbindelse

DSB har oplevet en stigende efterspørgsel efter at rejse med tog mellem København og Berlin eller videre til Prag. Ifølge DSB skyldes det blandt andet, at der 1. maj åbnede en ny direkte togforbindelse mellem de tre byer. I forhold til sidste år er salget af billetter til den tjekkiske hovedstad steget med 58,9 procent, skriver dr.dk

2026-07-14 06:50

Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning

Antallet af passagerer på indenrigsflyvninger til og fra Københavns Lufthavn i årets første fem måneder er steget med 22 procent sammenlignet med sidste år. Samtidig viser en ny YouGov-undersøgelse foretaget for Dansk Luftfart, at 7 procent af danskerne mener, at indenrigsfly bør spille en større rolle end i dag

2026-07-09 08:33

Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken

Fire eldrevne minibusser er sat i drift som en del af trafikselskabet Movia's Flextrafik. De fire batteri-elektriske minibusser er en del af et forsøg, hvor Region Sjælland og Movia tester, hvordan Flextrafik kan servicere kunderne effektivt samtidig med, at kørslen omstilles til el

2026-07-09 08:15

Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center

PensionDanmark, hvor blandt andet chauffører har pensionsordninger, samler over 100 sundhedsfaglige specialister i nyt sundhedshus i Vallensbæk. Oprustningen på sundhedsområdet skal sikre mere forebyggende og tværfaglig behandling - særligt i forbindelse med tab af erhvervsevne

2026-07-09 07:45

Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet

Odder Kommune har søgt og fået midler fra Trafikstyrelsen til Frivilligbussen, der skal køre i et pilotprojekt i tre år. Frivilligbussen er for alle borgere i Odder Kommune og kan gratis bookes til aktiviteter i regi af foreninger, frivillige grupper og fællesskaber, kommunale institutioner samt til borgere, der skal afsted til både hverdagsturen og til oplevelser

2026-07-08 08:32

Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien

Banedanmark arbejder flere steder i landet i sommerferien. Det betyder eksempelvis, at der i uge 29 fra mandag 13. juli kører togbusser mellem Ringsted og Fredericia, hvor Banedanmark fornyer sjællandske strækninger og arbejder på en ny bane på Fyn

2026-07-08 07:55

Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England

Til august får et netværk, der forbinder Esbjerg med Groningen og Den Helder i Holland og Norwich i England, luft under vingerne. Det oplyser Esbjerg Havn på sin web-side

2026-07-08 07:23

Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest

Ekstra afgange med letbanen til og fra Grenaa og gratis bybus i selve Grenaa kører lørdag 11. juli til og fra ABC Beach Party, der bliver betegnet som årets største strandfest

2026-07-08 07:12

Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser

I slutningen af juni blev det lettere at komme rundt på Vestmøn, da trafikselskabet Movia's Nærbus kører i området. Nærbus er en fleksibel bus uden fast køreplan, som kun kører, når en passager bestiller en tur. Det sker via en app eller telefon, og passagerne stiger på ved de afmærkede stoppesteder på en del af Vestmøn. I første omgang kører Nærbus til og med Tjørnemarke og Bissinge. Formålet er at skabe bedre mobilitet i områder, hvor afstandene er store, og hvor der ikke er traditionel busdrift

2026-07-07 14:00

Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør

Bestyrelsen for Lokaltog, der driver 10 jernbanestrækninger på Sjælland og Lolland-Falster, har ansat Claus Hincke som ny administrerende direktør. Han tiltræder sin nye stilling med virkning fra lørdag 1. august. Claus Hincke kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Udførelse i Banedanmark

2026-07-07 13:05

Københavns Politi øger bemanding i lufthavn

Flere passagerer skal gennem grænsekontrollen i Københavns Lufthavn. Samtidig har EU og dermed også Danmark har fået et nyt, mere sikkert og grundigere grænsesystem, hvor pas-stemplingen udskiftes til fordel for en digital registrering af tredjelandsborgere, der krydser Schengengrænser. Den grundigere grænsekontrol betyder, at Københavns Politi øger bemanding i lufthavnen

2026-07-07 09:49

Station fra 1871 får nye spor og perroner

Banedanmark ombygger frem til november Kvissel Station med nye og højere perroner, nye spor og et nyt overgangsanlæg. Sporet bliver renoveret, og perronerne bliver hævet, så det bliver lettere at komme ind og ud af togene, da der bliver niveaufri ind- og udstigning. I forbindelse med arbejdet bliver jernbaneforbindelsen, der i Vendsyssel er et-sporet, lukket i perioden fredag 17. juli til mandag 10. august

2026-07-07 08:13

Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi

Cavendish Hydrogen, der har hovedsæde i Herning og ejet af norske Cavendish Hydrogen ASA, er blevet tildelt 1,3 millioner euro - omkring 10 millioner kroner - i støtte til at udvikle en ny kompressionsteknologi, der skal gøre brint billigere og mere effektivt at bruge i den tunge transport

2026-07-06 09:06

Sporskifter skal skiftes ved Storebælt

Sund & Bælt, der blandt andet står for Storebæltsforbindelsen, går på lørdag 11. juli i gang med at udskifte otte slidte sporskifter på jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser fem til søndag 20. juli, hvor arbejdet ventes at være gjort færdigt

2026-07-06 08:35

Arbejde på cykelbro spærrer central bro i Midtbyen i Aarhus

Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro over baneterrænet ved hovedbanegården i Aarhus, bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik i aften- og nattetimerne i juli

2026-07-06 07:29

Verden mangler 2,9 millioner chauffører

Den internationale vejtransportorganisation, IRU, der har hovedsæde i Schweiz, har lagt en ny rapport om chaufførmange frem. Ifølge IRU mangler der 2,9 millioner chauffører på verdensplan. I Europa er omkring 13 procent ubesatte chaufførstillinger

2026-07-03 08:18

Lufthavn fløj ud af 2025 med forbedret indtjening

Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening, hvilket var i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har ifølge lufthavnens ledelse styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat, der dog stadig viser et underskud

2026-07-01 10:14

Buschauffør anker fængselsdom

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland's Politi oplyser tirsdag, at en 41-årig buschauffør er blevet dømt for uagtsomt manddrab efter en dødsulykke på Nylandsvej i Køge sidste år. Ved ulykken mistede en 75-årig kvindelig cyklist livet efter at være blevet ramt af den bus, den 41-årige chauffør kørte i

2026-06-30 13:24

Femte metro-linie sendes i udbud

Metroen i København skal udbygges med en femte linie. Den nye linie, M5, skal binde eksisterende kvarterer, nye byudviklingsområder og det samlede metronet tættere sammen. Metroselskabet, der står bag metroen i Hovedstadsområdet, har offentliggjort to store udbud for første etape af den kommende metrolinie og markerer dermed en væsentlig milepæl for den kommende metrolinie, som forventes at åbne i 2036. Udbuddene for første etape har en værdi på ca. 10,5 milliarder kroner

2026-06-30 11:08

Nyt udstyr kan vise, om trafikanter er påvirkede af lattergas

I et pilotprojekt afprøver to politikredse som nogle af de første i Europa et nyt apparat, der kan måle lattergas i udåndingsluft. Ifølge Rigspolitiet er de foreløbige tilbagemeldinger er positive

2026-06-30 08:28

Billige busbilletter i Vejle bliver solgt til 15 kroner

Fra mandag kan man købe Vejle15 billetten i appen Rejsebillet, hvis man vi rundt i den sydjyske by. Enkeltbilletten koster 15 krone uanset, hvor langt man ønsker at rejse med bus i Vejle Kommune. Og det er samme pris for alle - ung som gammel. Sydtrafik oplyser, at billetten lanceres som et forsøg, der skal få flere til at tage bussen frem for deres bil

2026-06-29 04:00

Magasinet Bus 6 - 2026 er udkommet

I Magasinet Bus 6 har vi sidste del af en reportage fra årets bus-test i Bonn. Vi skriver om en særlig bus til særlige passagerer, om letbanen i Odense, hvor togene blev kørt i sydet for at køre, om ladeanlæg til busser og lastbiler i Aarhus og Avedøre, om trafiksikkerhed og om en busulykke i januar, hvor en 44 årig chauffør efterfølgende er blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Vi skrive også om store batterier på land, der skal levere støj til hurtigfærger, om tre gratis buslinier og om en irsk busproducent, der har rundet 80 år

2026-06-27 08:50

Danmarks første letbane har søgt om ny typegodkendelse

Siden sidste sommer har Aarhus Letbane kørt med begrænset kapacitet på grund af en magnetbremse på en række togsæt. Løsningen bremseproblemerne viste sig at udløse krav om en ny typegodkendelse af letbanetogene, hvilket har taget tid. Aarhus Letbane oplyser til transportnyhederne.dk, at Aarhus Letbane har sendt en ansøgning om typegodkendelse og ibrugtagningstilladelse til Trafikstyrelsen

2026-06-26 20:00

Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), har fremlagt et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark kan styrke beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af landets kritiske infrastruktur - og på, at det vil være dyrere at lade være

2026-06-26 15:01

Togdrift bliver ført videre i særskilt selskab hos anden operatør

Fra tirsdag 1. september overtager DSB togdriften på de strækninger, som operatøren GoCollective hidtil at betjener. Årsagen er, at GoCollective ikke kan betale regninger for omkring 100 millioner kroner, der forfalder på mandag

2026-06-26 08:56

Politiet tjekkede studentervogne

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi kontrollerede torsdag 31 studenterlastbiler i Roskilde, Ringsted, København, Solrød, Hvidovre og Lejre. Kontrollen skete i samarbejde med Færdselsstyrelsen

2026-06-26 08:48

Togoperatør mangler penge - anden togoperatør tager over

Fra tirsdag 1. september skal DSB overtage den togtrafik, som tog- og bus-operatøren GoCollective står for i dag. Baggrunden er, at GoCollective har meddelt By-, Land- og Transportministeriet, at GoCollective ikke kan betale udgifter på ca. 100 millioner kroner, der forfalder mandag 29. juni

2026-06-26 08:24

Målrettet indsats skal få flere unge til at køre sammen

Det skal være lettere for unge at komme til og fra uddannelse - også når der er langt til bussen. Derfor har Region Midtjylland bevilget fire millioner kroner til at fortsætte indsatsen at få unge til at vælge samkørsel i det kommende skoleår

2026-06-25 09:48

Færgerederi har taget urimeligt høje priser på overfart mellem Rødby og Puttgarden

Konkurrencerådet har afgjort, at Scandlines har overtrådt konkurrenceloven ved at kræve urimeligt høje billetpriser for personbiler på færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden i perioden 2017 - 2019. Scandlines har dermed misbrugt sin dominerende stilling på færgeforbindelsen. Indtil Femern Bælt-forbindelsen åbner, skal Scandlines årligt indsende dokumentation for, at priserne for overfarten ikke er urimeligt høje

2026-06-25 09:27

Læs mere på

transportnyhederne
Banner Ad
2026
2025
2024
2023
2022
Tidligere
Title
Banner Ad
2026
2025
2024
2023
2022
Tidligere
Title

Om Magasinet Bus

Magasinet Bus har fokus på persontransport med bus, taxi med mere.
2026
2025
2024
2023
2022
Tidligere
Om Magasinet BusOm RedaktionenKontakt
Om Magasinet BusOm RedaktionenKontakt